“Vi er stærkere sammen” – opstartsmøde på landsbyklyngen MiN

Det var onsdag aften på Mosebrugscenteret i Stenvad, og der var dækket op på bordene til debat og lokale delikatesser. Emnet var dannelse af en landsbyklynge.

Der var en stemning af forventning i luften da jeg ankom til mødet. Arrangørerne stod parat til at tage imod, og jeg blev udstyret med et navneskilt af malertape (FREMRAGENDE IDE!) og en gul prik der markerede, at jeg kom fra Ørum. Derefter en nål sat i et kort over Djursland, så der var overblik over, hvorfra deltagerne kom.

Jeg var der tidligt – og det ville være synd at sige, at der var fyldt op. Det var tydeligt at det som samtalen handlede om overalt var: “Gad vide om der kommer nogen?”. For tænk nu hvis der ingen kom? Hvis ingen var interesseret i at lave en landsbyklynge?

Det skulle dog vise sig, at den frygt var ubegrundet. Snart var Mosebrugcenteret fyldt med interesserede der ville høre mere om landsbyklyngen. Vi blev fordelt mellem bordene på en måde så vi sad sammen med folk fra andre landsbyer end vores egen. Og så var vi klar til at starte.

Mødet blev åbnet med en præsentation af gruppen bag MiN – Midt i Norddjurs – en gruppe borgere af forskellig baggrund, og, nok vigtigst af alt, fra alle de forskellige landsbyer som det er påtænkt landsbyklyngen skal dække.

Samarbejde på tværs

En landsbyklynge er: “… en model for landsbyudvikling, som skal understøtte samarbejder på tværs af landsbyer”, som der står på hjemmesiden landsbyklynger.dk. Det er et initiativ skabt af  DGI, RealDania og Lokale og Anlægsfonden med det erklærede mål “… at vise nye veje til, hvordan dette samarbejde kan skabe grundlag for det gode liv på landet.”

Vores landsbyklynge omfatter landsbyerne Gjerrild, Glesborg, Bønnerup, Fjellerup, Stenvad, Ørum – og alle de mindre landsbyer i det område. Det er byer som har mange lighedspunkter, men som også har hver deres selvstændige identitet. Identiteter som er afspejlet i initiativgruppen der helt bevidst er sammensat af mennesker fra hver af de involverede landsbyer.

Efter en præsentation af initiativgruppen overtog Lise Grønbæk fra DGI ordet og fortalte om landsbyklyngeprojektet store træk. Her blandt andet med punktnedslag i nogle af succeshistorierne fra de allerede gennemførte pilotprojekter i blandt andet Syddjurs, Faaborg/Midtfyn og Ringkjøbing/Skjern. Projekter hvor det på forskellig måde var lykkedes borgerne at finde sammen i nye fællesskaber på tværs af gamle grænser.

Et landsbyklyngeprojekt er et langsigtet projekt. Igennem 1½ år vil der være et langsigtet og strategisk udviklingsforløb, hvor der foretages en grundig analyse af mulighederne og lægges en plan der rækker ud over projektets levetid. Der er fokus på skabelsen af en organisation, af kommunikation af projektet formål og skabe involvering fra lokalsamfundet. Det langsigtede sikres ved ansættelsen af en tovholder på projektet – en som skal sørge for at holde dampen oppe på projektet. Det er blandt andet denne ansættelse som vi kan få financieret fra landsbyklyngeprojektet.

Fokusområder

Men før det kan ske skal der laves en ansøgning – og for at lave den skal der komme input til, hvad der er det konkrete potentiale, og de konkrete udfordringer, i vores landsbyklynge. Og det var sådan set derfor vi var samlet i Mosebrugscenteret denne onsdag aften. For at være med til at forme landsbyklyngen og sætte fingeren på de områder vi følte havde potentiale i vores samarbejde.

Så efter Lise Grønbæk havde præsenteret ideen gik vi i proces. Samlet omkring bordene, så vidt muligt med repræsentanter fra alle byer, skulle vi finde svarene på spørgsmål som:

• Hvad findes der i dag som I føler har værdi?
• Hvilke muligheder kan I se i samarbejdet mellem landsbyerne?
• Hvilke tre-fire konkrete forslag til nye tiltag kan I komme med?

Der blev diskuteret og skrevet på de hvide papirsduge. Og så kom grupperne med deres forslag. Det blev hurtigt klar at der var nogle emner som gik igen hos de fleste grupper. Blandt andet:

• Infrastruktur – behov for nemmere transport, cykelstier, samkørsel etc.
• Uformelle mødesteder – markeder, fester, sportsturneringer
• Kommunikation – steder hvor det er muligt at se hvad der sker i landsbyklyngen

Især det sidste var et udpræget ønske. At der var hjemmesider, Facebook-grupper eller andre tiltag, hvor vi kunne finde alt det som sker. For faktum er, at der sker meget her i vores område. Faktum er også bare, at vi tit ikke ved det. Eller måske, at vi er ligeglade.

Fremtiden for landsbyklyngen

Der er ansøgningsfrist den 1. maj. Kort tid derefter vil vi nok vide om pengene bevilges til at få en tovholder på projektet. Men det er faktisk ikke det vigtigste ved den aften i Mosebrugscenteret. Det vigtigste er, at der blev plantet et frø. At vi sad sammen og talte samarbejde. At der var en stemning og følelse af samhørighed og en ægte interesse i at finde ud af, hvad der foregår i de andre byer. De byer som kun ligger få kilometer væk, men som for mange mentalt befinder sig på den anden side af jorden. Fordi vi glemmer at tænke over, at de findes – og vi ikke aner hvad der sker.

Ørum Tidende har en særlig rolle i denne sammenhæng. Ser du på forsiden står der: “Ørum Tidende er et lokalt medie for Ørum Djurs og omegn – det som er defineret i skolestrukturen som “Distrikt Ørum”. Altså Ørum Djurs, Ramten, Stenvad, Fjellerup, Bønnerup og de andre byer i omegnen.” Vores dækningsområde er således tæt på at være præcist det samme som MiN – Midt i Norddjurs. Og vores formål er det samme. At skabe samarbejde og kommunikation At være med til at formidle det som sker.